Dansens uventede drejning

En forstrukket sene i foden, en låst nakke og en overbelastet krop, der på det stærkeste sagde fra, skulle blive det, der fik Line til at ændre livskurs. En rejse med en fysisk og følelsesmæssigt udfordrende begyndelse, men med en destination fuld af ro og respekt for sig selv.

Af: Karina M. Nielsen
karina.mena@live.dk

Hvis man vil teatervejen, så er der kun en plan A, ikke en plan B, for man skal ville det 110%, ellers skal man det slet ikke.

Det var, hvad Line gang på gang havde fået at vide, som hun inderligt havde prøvet at efterleve, for hun drømte om at blive optaget på en Perfoming Art School. På sin fødselsdag fik hun meddelelsen om, at hun var blevet optaget. Det, der umiddelbart var den ultimative fødselsdagsgave, gjorde dagen til den værste fødselsdag nogensinde, for Line valgte at takke nej og lade den længe ventede mulighed for opfyldelsen af drømmen passere. Hun lod sin fremtid smuldre for øjnene af sig selv.

Kursændringer

Den første kursændring på rejsen mod drømmestudiet og drømmefremtiden meddelte sig under en dansetime, da Line forstrakte senen på ydersiden af sin venstre fod.
Oplevelse satte gang i tanker om, at fremtiden ikke nødvendigvis kunne forventes at blive som optimalt forestillet, for man kunne jo komme til skade og være nødt til at se sig om efter en plan B.

Med hjælp fra Dorte Vilhelmsen fik hun dog behandlet foden således, at hun var i stand til at gennemføre den igangværende danseuddannelse.

Den endelige kursomlægning udsprang af en så voldsom overbelastning af kroppen gennem dansetræningen, at hele Lines krop, specielt nakken, låste sig fast og skabte spændinger, smerter og en skævhed ned gennem hele rygsøjlen. Dorte slog kærligt, men yderst bestemt fast, at Line ikke måtte danse videre i den tilstand, for i så fald kunne hun risikere at miste følelsen i armene. Hun burde i stedet tage den med ro, så kroppen kunne komme sig, og denne udmelding fik Line til seriøst at overveje, om fremtiden med danseuddannelsen var dét værd.

På dette tidspunkt havde Line allerede søgt ind på en helt anden uddannelse, tegnsprogstolk, efter tankerne om fremtidens usikkerhed havde meldt sig. Dét, at denne uddannelse måske også ville blive udelukket på grund af manglende følelse i armene, fik Line til at træffe sit livs sværeste beslutning og aktivt fravælge sin drøm.

Dorte Vilhelmsens rolle

Det var Dorte Vilhelmsens ord, der gjorde en forskel for fravalget af drømmen. Et forsigtigt, men gennemtrængende ønske fra Dorte Vilhelmsen til Line om at tænke sig godt om i forhold til, hvordan hun behandlede sig selv, fik Line til at omlægge kursen.

En omlægning Dorte Vilhelmsen støttede op om ved at fortælle Line, at hun godt vidste, det var hårdt lige nu, men at det på den lange bane var det bedste.

Gennem de år Line har gået hos Dorte Vilhelmsen, har Dorte medvirket til at skabe en større respekt for sig selv og kroppen hos Line. En respekt, der blandt andet kommer til udtryk som en accept hos Line af, at det er okay at bede om hjælp, og at man skal tage det, kroppen fortæller én, alvorligt og lytte til den.

Med ordene fra Dorte Vilhelmsen om, at klinikken altid er åben og med hendes lyttende, menneskelige og omsorgsfulde tilgang, har Line følt sig taget seriøst og respekteret – en følelse, der er smittet af på Lines tilgang til sig selv.

Dorte Vilhelmsen har også lært Line at være mere åben; åben over for nye muligheder, for at følge sin egen lyst og nysgerrighed, og for at mærke efter – både fysisk og psykisk.

Frem er vokset en villighed til at prøve nye ting, måske inspireret af Dorte Vilhelmsens behandlingstilgang, hvor hun ikke altid kan garantere det ønskede resultat, men hvor hun er villig til at kaste sig ud i forskellige metoder i håb om at kunne hjælpe sine klienter.

Behandlingen hos Dorte Vilhelmsen har alt i alt bragt Line mere ro og fået hende til at føle sig mere hel og afklaret – som en person, der har fundet sin vej og balance i livet.

Dansen fortsætter

Selvom Line har valgt en anden livskurs, danser hun videre, men nu på et plan hvor kroppen kan være med og have det godt. Hvis Dorte Vilhelmsen ikke havde stået klar til at afhjælpe den overbelastede krop og låste nakke, ved Line ikke, om hun ville have kunnet vende tilbage til den danseverden, hun holder så meget af, for hvis hun ikke selv kunne danse, ville hun måske heller ikke kunne holde til at se andre glade mennesker danse. Så grelt endte det dog heldigvis ikke, og Line understreger: ”Det var den helt rigtige beslutning at lytte til kroppen, lytte til Dorte og vælge et alternativ”.

Januar 2019

2019-04-17T16:06:11+00:00