Mavefornemmelsen og tilliden til Dorte Vilhelmsen fik Vicki til at vælge regelmæssig zoneterapeutisk behandling hos Dorte frem for mange af de andre muligheder, der findes for behandling af refluksbørn, og det har hun ikke fortrudt.

Af: Karina M. Nielsen
karina.mena@live.dk

Det kan være overvældende og uoverskueligt at skulle beslutte, hvad man skal gøre for at hjælpe et refluksbarn, for mulighederne er mange. Det ved Vicki, der er mor til Aksel på 3,5 år. I løbet af sit første leveår, vågnede Aksel flere gange op i et skrig af smerte, der frustrerede og påvirkede forældrene dybt, fordi de ikke vidste, hvad der var galt. Senere blev de klar over, at det var refluks, sure opstød, hvor mavesyren kører op og ned i spiserøret.

Ved 1 årsalderen blev Vicki bekendt med Dorte Vilhelmsens forskningsprojekt omkring refluksbørn og fik Aksel tilmeldt, og det blev starten på en behandling, der både glæder og gavner mor og søn. Beslutningen om at fortsætte på regelmæssig basis efter endt forskningsdeltagelse blev taget på baggrund af en god mavefornemmelse hos Vicki; ”jeg kunne bare mærke, at det hjalp. Han var mere rolig, han var i bedre trivsel, han var mere glad, mere afslappet på en eller anden måde” (Vicki).

Behandlingen hos Dorte har således gavnet Aksel, men i den grad også Vicki, der føler, at hun er blevet bedre i stand til at hjælpe sin søn, fordi hun blandt andet gennem Dorte har fået sine egne fornemmelser omkring Aksel bekræftet. Dorte har kunnet pejle Vicki ind på, hvor i Aksels system, der er noget galt, og har på den måde bidraget med en afklarethed, der ellers kan være svær at finde i noget så abstrakt som refluks.

Dortes kvaliteter

Afklaring, ærlighed og faglig kompetence er helt centralt for Vickis oplevelse af behandlingen hos Dorte.

Dorte har kunnet berolige en bekymret mor, der kun ønsker det bedste for sin søn, med, at Aksel ikke går i stykker, selvom der måske lige går en ekstra uge mellem behandlingerne, og at Vicki som mor gør et godt stykke arbejde for at hjælpe ham.

Dortes faglighed er Vicki ikke i tvivl om, og da hun bliver spurgt, hvad det er ved Dorte, der gør det rart at være hos hende, svarer hun: ”Dorte er åben og meget nysgerrig af natur. Hun vil gerne vide og forstå, hvordan det hænger sammen og hvorfor. Hun er også meget lyttende og har altid været god til at se Aksel” (Vicki).

Desuden tilpasser Dorte hver enkelt behandling individuelt, så Aksel og Vicki får netop dét, de har behov for den pågældende dag, for fleksibiliteten i behandlingen, der muliggør en individuel tilpasning, vejer tungere end fastlåste principper omkring, hvordan en behandling bør foregå.

Behandlingen hos Dorte

Vickis tilgang til behandlingen er også fleksibel og justeres op og ned efter behov, hvilket har gjort, at hun fra omgivelsernes side er blevet mødt af en undren omkring prioriteringen af behandlingen i forhold til tid og økonomi. Men for Vicki er behandlingen ikke en slags ”quick fix”, for hun ved at det tager tid at opbygge en effektiv og individuel behandling, og hun finder den jævnlige vedligeholdelse og omgang med Dorte meget hjælpsom, især i de sværere perioder, der bliver mindre hårde at klare sig igennem for både hende og Aksel.

Desuden er Vicki ikke i tvivl om, at Aksel kan lide at komme hos Dorte. Når han ikke har det godt, kan han finde på at spørge ”moooar, hvornår skal vi til Dorte?”, og hvis han skal derhen direkte efter børnehaven, skal han lige rundt og fortælle det til alle de voksne, inden han går. Hos Dorte løber han selv ind og siger hej, og en gang imellem får hun også en lille blomst, han har fundet på vejen.

Oktober 2018